FORSIDE

VALG til Skive byråd den 16. november.

Stem på

Henning Linderoth,

en radikal stemme der arbejder.

Hvad vil jeg?


Uddannelsespolitik.


Skive har været en stærk uddannelsesby, men vi er ved at miste pusten. Historisk er Skive Seminarium et af de stærkeste uddannelsesmiljø i Danmark.Desuden var der et efteruddannelses-miljø under Danmarks Lærerhøjskole med Voksen og P.D. uddannelser, der hentede studerende fra det meste af Jylland. Under en borgelig reform blev vi slået sammen med Ringkøbing Amt i CVU. I den periode blev CVU Skive/Herning et af de stærkeste på e-læring.  Der var studerende fra hele Verden og hovedesagelig Grønland. 



Hvad vil jeg?


Kulturpolitik er også Turistpolitik.


I dag er sport også en del at kulturpolitiken. Jeg vil adskille Kunst og Sport. Det har sine helt indlysende grunde. Sport dyrker man for at blive målt. Hvem vinder? Sport kan skabe loyalitet og fastholde bosættelse. Da jeg oplevede Danmark vinde guld i roning ved OL i Tokyo, begyndte jeg ved hjemkomsten at dyrke roning - også kaproning. Det var kontant afregning. Desuden har jeg også dyrket badminton, bordtennis, atletik og andet sport i Skive. En fantastisk sportsby.


Helt fra barndommen var jeg vandt til at komme på Skive Museum, hovedsagelig for at se kunst - men også en gammel isbjørn. Mange kunstnere kom i mit barndomshjem - "Det varme brød" på Aage Nielsens Vej 2 i Skive. Mine forældre elskede også Påskeudstillingerne i Skive. For mig var det en kunsterisk dannelse, som satte dybe spor. Senere valgte jeg billedekunst som linjefag på Skive Seminarium.

Fra 1977 - 1983 var jeg stifter og formand for Skolernes Kunstforening i Viborg amt, der byggede videre på Skolekunstforeningen i Skive. Foreningen fik navneforandring til VISVA og voksede i den periode fra 6 til 108 skoler og til godt 500 personlige medlemmer. Foreningens blev Danmarks absolut største. Og jeg kom ind i Landsforeningen, hvor jeg fik til opgave at arbejde sammen med et formidlingsudvalg nedsat af Folketinget!


Kunsten skaber nysgerrighed og tilflyttere.

Det var dyb erkeldelse på en mangfoldighed af spændende oplevelser. 


Jeg støtter selvfølgelig Sport- og Kunstpolitik, der på hver deres måde er Turistpolitik - både amatører og professionelle.



MIT POLITISKE LIV - En lang erfaring

Jeg har været politisk interesseret hele mit liv. Min far var radikal, men han stemte også til kommunalvalget på Borgmester Voldhardt Madsen, som vi var i familie med. Min far stod også på arbejderlisten i Roslev i 1946. Min mor var konservativ, men stemte også indimellem radikal.

Jeg blev medlem af Radikal Ungdom i Skive i 1962. Kom senere til at sidde i Skive Ungdomsbyråd, som suppleant.


En af de store oplevelser med RU var besøget af den afskedige præst Harald Søbye, der var blevet inviteret som hovedtaler i anledning Kong Frederik d. 9.s 70 års dag den 11. marts 1969. Dagen efter stod der i Skive Folkeblad.


"Ungdommen har

gjort mig rød

Sagde den tidlige præst,

Harald Søbye

paa et møde i Radikal Ungdom i aftes"


Efter mødet inviterede Harald Søbye alle deltagerne ned i Skive anlæg. Han havde medbragt et stort reb, som han lagde om halsen på statuen af Chr. IX. Han opfordrede alle fra RU til at trække i rebet, men ingen havde rigtig mod til det.


I Skive Folkeblad, den 26. september 1969

Ved indvielsen af Skive Kaserne stod der:


Hærchefen general Blixenkrone Møller sagde bl.a.

"Enkelte havde måske ventet, at aktivister ville markere dagen med en demostration, men ingen af slagsen mødte op." 

Længere nede i artiklen stod:

"Vi skal vide, at der på denne egn er kredse, der ikke med større begejstring nu må konstatere, at kasernen er befolket."


Den første sætning passer ikke helt. Vi var to fra RU, der demonstrede med et skilt fra "Aldrig mere krig". Vi havde ikke anmeldt demonstrationen og måtte derfor pakke sammen. Det var ellers meningen, at der skulle komme en stor delegation fra foreningen "Aldrig mere krig". Der gik rygter om, at de RV i Skive havde bedt dem om, at holde sig væk.



Linderoth - er en gammel adelsfamilie i både Danmark og Sverige.

I 1640'erne var Christian d. IV i krig mod svenskerne. Han havde behov for nogle modige hærfører, der kunne lede den danske hær mod svenskerne.. I Königsberg - i det gamle Østpreussen - fik han kontakt med den jødiske hærfører Hironimus Roth, der mod en god betaling, ville hjælpe den danske konge. Den organisatoriske dygtighed, som Roth var i besidelse af, var en for stor en mundfuld for den svenske hær. De tabte et vigtigt slag.

Chr. IV var ellers ikke tiljublet af sejre mod svenskerne. En passende gave til Roth var nødvendig. Roth blev derfor adlet til Linderoth og modtog efterfølgende krongodset ved Nr. Nissum nær Lemvig. Efter sin død blev Linderoth gravsat i Nr. Nissums kirke.

Et barnebarn af Hironimus Roth, Claus Linderoth kom i fejde med den danske adelsfamilie Ege. Det kom til kamp mellem de to - og Claus Linderoth slog sin modstander ihjel. Efterfølgende blev Claus Linderoth landsforvist. Adelsårbøgerne nævner, at Claus Linderoth flygtede til England eller Amerika.

Men senere undersøgelser viser, at han tog til Sverige. Her blev han godt modtaget, og blev efter få år adlet til Linderoth og fik nyt adelsvåben.